AARHUS
GYMNASIUM

Introduktion til HTX for 8. klasse

Velkommen til introduktionskursus i 8. klasse

Vi glæder os til nogle spændende og udfordrende dage sammen med dig.

Du vil møde undervisere og elever, som guider dig igennem hele forløbet. De fortæller dig om gymnasiet , og om hvordan du kommer til at arbejde under forløbet. 

Kom og oplev livet som gymnasieelev på AARHUS GYMNASIUM. To dage kan være nok til at finde ud af, hvad du har lyst til i fremtiden.

HTX - AARHUS GYMNASIUM, Aarhus C

Praktisk info


Varighed: to eller tre dage.

Hvor: AARHUS GYMNASIUM, Dollerupvej 2, 8000 Aarhus C.

Mødetid: kl. 8:15-14:25.

Kantine: Du kan købe frokost med kort og MobilePay.

Fravær: Kontakt egen skole.

Medbring bærbar pc.

Indhold

Glæd dig til nogle spændende dage, hvor du stifter bekendtskab med det tekniske gymnasiums særlige identitet, og som samtidig er den ungdomsuddannelse, der giver dig allerflest videreuddannelsesmuligheder. Du vil få et særligt tilrettelagt skema, der vil give dig en introduktion til
nogle af HTX-uddannelsens profilfag: naturvidenskab, teknologi og kommunikation/it.

Inden for naturvidenskab studerer man, hvordan verden – naturen – er skruet sammen. Dit
møde med naturvidenskaben som brobygningselev på AARHUS GYMNASIUM kunne fx omhandle:

  • Genetik (biologi)
  • Fedt i chips (kemi)
  • Lys og farver (fysik)
  • Rumlige figurer (matematik)

I faget teknologi arbejdes der med produktudvikling. Der kan være tale om alle mulige typer produkter, der kan bidrage til at løse problemer – store og små - i det samfund, der omgiver os. Vi bruger teori fra andre fag og omsætter denne til konkrete produkter, der bliver til i skolens laboratorier og værksteder. Eksempler på produkter, du skal udvikle, kunne være:

  • Udvikling af fødevarer (flødeboller)
  • Udvikling af multifunktionelt møbel
  • Udvikling af creme


Kommunikation/it har fokus på kommunikation ved hjælp af computeren. Man lærer om grafik
og layout, billed- og videoredigering, farvelære osv. Når du møder dette fag som brobygningselev på AARHUS GYMNASIUM, vil det fx handle om at:

  • producere en stop-motion reklamefilm
  • tegne møbler i 3D-tegneprogrammet SketchUp
  • lave plakater