Hvordan hjælper du bedst dit barn i valget af uddannelse?
Sådan taler du med dit barn om ungdomsuddannelse
En af de bedste ting, du kan gøre som forælder, er simpelthen at tage snakken. Ikke for at give svaret, men for at hjælpe dit barn med at tænke højt.
Når I taler sammen, får dit barn mulighed for at reflektere og få selvindsigt i, hvad der egentlig driver dem. Samtidig får du selv indblik i, hvordan dit barn ser og forstår ungdomsuddannelserne, og hvilke overvejelser der fylder mest lige nu.
Du kan også dele din egen historie med dit barn: fortæl hvordan du selv endte, hvor du er i dag. Det gør samtalen mere ligeværdig, og dit barn oplever, at valg af uddannelse ikke er noget, man skal have styr på fra dag ét.
Mange unge har den opfattelse, at deres ungdomsuddannelse er altafgørende for resten af deres liv. Angsten for, hvad man vælger fra, kan resultere i, man ikke kan vælge noget til. Livet er dynamisk, og muligheden for at vælge til og fra ophører ikke efter ungdomsuddannelsen. Når dit barn finder ro, bliver hun/han bedre i stand til at tænke klart og træffe det rette valg.
Når I taler sammen om uddannelse, har du som forælder også en anden opgave: at lytte og lægge mærke til, hvornår dit barn får lys i øjnene. Det kan ofte sige lige så meget om, hvad der kan være en god vej for dit barn, som selve svarene kan.
Brug for hjælp til at komme i gang med samtalen? Find vores samtalekort og gode råd til samtalen her.
Du betyder meget, når dit barn skal vælge uddannelse
82 % mener, at deres forældre har betydning for deres uddannelsesvalg
Kilde: EVA, 2026 - undersøgt hos elever i 8. klasse
Din mening fylder med andre ord meget, når dit barn skal træffe et af sine første store valg. Derfor er det værd at tænke over, hvad du gerne vil have med ind i samtalen, inden I taler om det.
Men hvilke spørgsmål åbner op, og hvordan får I sammen undersøgt alle de veje, der kunne være interessante?
Din stemme er vigtigere end en chatbots
Tæt på halvdelen af unge bruger AI som hjælp i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse*.
I dag er der endeløs information at hente både for dit barn og for dig – quizzer, videoer, en chatbot, der svarer på sekunder.
Men et hurtigt svar er ikke det samme som et godt svar. Ingen af delene kender dit barns tvivl og styrker eller det blik, dit barn får, når de taler om noget, de brænder for. Det gør du.
"Mine forældre kender mig, så de kan vejlede mig på baggrund af det, altså hvad de tror passer til mig" (dreng i 10. klasse)*
* Kilde: Erhvervsskolernes Analysesamarbejde, 2026: Undersøgelse af unges brug af AI i vejen til ungdomsuddannelse.
Vores samtalekort nedenfor hjælper dig til at gå aktivt ind i samtalen, når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse.
Få hjælp til at tale om ungdomsuddannelse
Vi ved, at det kan være svært at komme i gang med snakke derhjemme og åbne op for en god samtale med sin teenager.
Derfor har vi udviklet et sæt samtalekort, hvor I kommer i gang med at reflektere over fremtiden i fællesskab.
4 gode råd til samtalen
1. Vælg et tidspunkt uden pres
Det kan fx. være bilturen, gåturen, fisketuren eller aftensmaden. Ikke et "nu skal vi snakke alvor"-øjeblik. Det kan afmontere situationen og gøre det lettere at få en god samtale.
2. Forsøg at pakke dine gode idéer lidt væk
Det kan som forælder være fristende at komme med konkrete forslag til uddannelser og jobs. Men det vigtigste, du kan gøre, er at være nysgerrig og støttende.
3. Lyt mere, end du taler
Det er helt naturligt at have drømme for sit barn, men forsøg at undgå at styre samtalen.
4. Afslut uden krav om en beslutning
Husk, at det er en samtale, ikke et møde.
Forvirret over de mange forkortelser, huefarver og termer?
Se vores ordliste med forklaringer af de mest udbredte begreber.
Lær om typerne af ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelse (EUD)
Vil du være en del af virkeligheden, ikke kun tæt på den?
Har du lyst til at røre og fornemme tingene, når du lærer noget nyt? Nyder du at skabe, og finder du tilfredshed i at kæle for detaljerne? Så er en erhvervsuddannelse nok noget for dig.
På en erhvervsuddannelse lærer du et fag, og teori og praksis kombineres altid - fra klasseværelset, til værkstedet, til lærepladsen i "den virkelige verden".
Når du er færdig og har svendebrevet i hånden, kan du enten søge ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole.
HTX
Vil du være tæt på virkeligheden? På HTX bliver du del af et miljø, hvor man arbejder med cases og projekter, som tager udgangspunkt i reelle udfordringer og dilemmaer fra den virkelige verden.
Vi præsenterer dig for nye problemstillinger, der udvikler din kreative tilgang til problemløsning. På HTX skal du ikke bare tænke ud af boksen – vi opløser kassetænkning, og du lærer at tænke på tværs af fag og teorier. Det giver frihed og plads til faglig udfoldelse og kreativ nytænkning.
På HTX indgår du i et studiemiljø, der cirkulerer om de naturvidenskabelige, innovative og kommunikative fag. Det er tit de fag, du skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse. Derfor er det HTX, der åbner døren til flest videregående uddannelser.
STX
Vil du have det hele med? Med en STX får du adgang til et utal af fag, der sammen fører dig ind i de tre vidensområder humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
STX er dannelse og uddannelse. Uddannelsen ruster dig til livet – også det på en videregående uddannelse. Du lærer at arbejde selvstændigt og løse opgaver i fællesskab med klassekammerater; begge dele får du stor gavn af.
På STX lærer du om begreber og fænomener, som kan være svære at forstå og sætte ord på. Du lærer en masse om andre mennesker og finder frem til dig selv undervejs.
HF
Vil du prøve virkeligheden af, før du vælger retning?
På HF kommer du tæt på praksis. I løbet af din studietid skal du gennem mindst tre projekt- og praktikforløb, hvor du afprøver forskellige brancher og fag. Her møder du en faglig problemstilling, du selv skal løse, og oplever et stærkt parløb mellem teori og praksis.
Den to-årige HF på AARHUS GYMNASIUM giver bred faglig viden inden for flere fagområder. Ligesom med andre gymnasiale uddannelser kan du med en HF søge om optagelse på korte og mellemlange videregående uddannelser.
Vælg den af vores tre fagpakker, der matcher dine interesser eller den uddannelse, du drømmer om at læse videre på.
IB - the international option
Do you want to make a difference?
In the IB, you become part of a worldwide community that finds its strength in diversity. You'll be surrounded by different viewpoints, backgrounds and ways of thinking, and you'll learn to navigate them with curiosity, co-responsibility and quality.
All teaching is in English and we have teaching staff from among other places Ukraine and England and more than 20 nationalities represented by our IB students.
That's why we can safely say: the IB is truly international.
If you want an education that shapes you into someone who thinks globally and acts with purpose, the IB is a great place to start.
Tre gymnasier
På AARHUS GYMNASIUM, kan du vælge mellem tre forskellige gymnasier.
Læs mere om gymnasierne, og vælg det, der passer dig:
Én vision
Når du har valgt at gå på AARHUS GYMNASIUM, har du truffet et aktivt valg for dig selv, din udvikling og din fremtid.
Du bliver placeret i et stort fællesskab, der udvikler dig som menneske.
AARHUS GYMNASIUM stiller krav til dig, lytter til dig, udfordrer dig, støtter dig og prøver dig af. Det er dit sociale liv og dit skoleliv under et tag.
Kom forbi, eller tal med en vejleder
Benyt mulighederne for at booke en rundvisning eller deltage i vores åbent hus-arrangementer sammen med dit barn. Her kan dit barn møde undervisere og elever, se miljøet indefra og få en fornemmelse af, om stedet føles rigtigt.
Husk desuden, at du og dit barn altid er velkommen til at kontakte vores vejledere, hvis I savner svar på spørgsmål – også af mere generel karakter om ungdomsuddannelser.
Få en rundvisning
Kom og se gymnasierne med egne øjne, og få en snak med vejleder.
Besøg én eller flere adresser. Book en rundvisning på det/de gymnasier, I ønsker at besøge:
Vejledning
STX, HTX, HF eller IB? Har du også svært ved at vælge studie? Bare rolig, vores vejledere skal nok hjælpe dig.
FAQ
Læs ofte stillede spørgsmål til vejlederne og svar.